Ring til os på +45 9757 1263
Menu
Ring til os på +45 9757 1263
Dræn i dag – spil i morgen.
Hvis golfbanen eller boldbanen er udfordret med for meget overfladevand, der gør livet besværligt for spillerne, kan det skyldes dårlig dræning. Vi anbefaler, at du så hurtigt som muligt får gjort noget ved problemet, da det hurtigt kan blive en bekostelig affære, hvis du lader det ”sejle” for længe.
Konceptet med hurtig ibrugtagning af banen igen efter endt dræning stiller store krav til maskiner, medarbejdere og planlægning.
Alle vore maskiner er specialopbyggede af chaufførerne til netop opgaven, og de kører alle på lavtryks græsdæk med marktryk på kun 0,3 kg/cm², således græstæppet skånes ved overkørsel.
Vore erfarne medarbejdere arbejder med dræning det meste af året, hvilket sikrer stor interesse og viden indenfor området.
Med mange års erfaring indenfor dræning, kan vi hjælpe med hele processen lige fra første kundekontakt til spillerne igen færdes tørskoede på banen.
Vi sørger for korrekt dimensionering samt korrekt materialevalg af rør og omkringfyldningsmaterialer.
Vi søger de nødvendige tilladelser og tager kontakt til relevante myndigheder. Alt arbejde afsluttes med korrekt kvalitetssikring i form af bl.a. “som udført” tegninger i digital form og på god gammeldags papirtegning.
Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i et uforpligtende tilbud, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi har adresse i Roslev ved Skive, men laver drænopgaver i hele Danmark. Kontakt os, og så kommer vi gerne ud og kigger på det areal, du ønsker drænet, inden vi går i gang med at løse opgaven.